Skødet, portalen til nydelse, visdom og healing
Jeg trådte ind i salen.
Blev mødt af en blød omfavnelse.
Mens hun kærligt bød mig velkommen.
Da hun slap mig, forsvandt alt omkring mig.
Og jeg mærkede en sårbarhed som aldrig før.
Blottet. Uden forsvar. Skjold. Slør.
Der fulgte 6 dage.
Dage som for altid forandrede noget i mig.
Som åbnede en vej foran mig, som jeg endnu ikke kender, men som føles sand.
Dage med besøg i kroppen.
En krop som sitrede. Opspændt i det inderste.
Fra overgreb. Nedarvede. Og fra eget liv.
Dage, hvor jeg atter mødte fortidens ondskab.
Så den i øjnene med lyden af skrig. Gråd. Stille hulken.
Med følelser som intens smerte. Sorg. Skam.
Dage med kærlighed. Omsorg. Mildhed.
Med genkendelse af kønnets fælles smerte og sorg.
Sanset i hjertet og i de øjne som mødte mine.
Dage hvor kontakten til skødet blev forandret.
Hvor seksualiteten blev tilladt.
Uden angst for overgreb. Udnyttelse.
Dage med kvindevisdom.
Healing. Blødhed. Langsomhed.
Som omfavnede Moder Jord rummet.
Nu er jeg trådt ud af salen.
Følelsen af sårbarheden er stadig intens.
Mine skridt på jorden sanses anderledes.
Fra overgreb som i næsten 40 år holdt min krop fast.
Til stille overgivelse.
Overgivelse til egen krop og seksualitet.
Jeg lægger en hånd på hjertet og en anden på skødet.
Trækker vejret.
Og mærker den dybeste taknemmelighed.
For de hænder, som vækkede min krop.
Længe før jeg tog af sted.
For modet og kaldet til at rejse og ændre historien.
Til livmoderen. Kilden til livskraften som min naturlige skaber.
Portalen til nydelse. Visdom. Healing.
Til det guddommelige i mig. Og i mødet med den anden.
Skrevet dagen efter jeg landede i Danmark efter min deltagelse i ‘Female Sexuality & Deamouring’
Fotos: Di Lai (Pexels)
Om Din vært og forfatter
Inger Hjort, spirituel vejleder, MasterCoach, Dymanisk terapeut, certificeret protreptiker, samtalepartner og event manager. I efteråret 2024 påbegyndte hun desuden det 3 årige kursus, ‘Teologi for lægfolk’ på Diakonhøjskolen samt en 4 årig uddannelse som psykoterapeut ved HEG, Aarhus.
Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.
I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.


