Peter Avalon
-er “The conscious Man”. Hans mission er at hjælpe især mænd med at steppe ud af deres skygge og i stedet eje den nye maskulinitet.
Peter er til daglig bosat i Toronto, hvor han arbejder som coach og afholder workshops og retreats.
De, som møder Peter, vil opleve at blive set og mødt fra hjertet. Og på den måde ønsker han at bidrage til, at vi hver især får øje på og kontakt med vores potentiale – fordi når det sættes fri, kan vi ændre verden.
Jeg var heldig at fange Peter en dag, hvor han var i Aarhus og det blev til en snak om
- hvad betyder det at være en bevidst mand
- maskulin krise
- feminine og maskuline egenskaber i begge køn
- kan en bevidst mand være maskulin
Jeg tror på, at med en øget bevidsthed følger også en større forståelse og accept af hinanden og vores forskellighed. Jeg tror også på, at vi som mand og kvinde kan mødes mere bevidst og heri hvile i det kvindelige og mandlige.
Jeg håber derfor, at min snak med Peter inspirerer dig til at arbejde for en større bevidsthed – og en verden i mere balance mellem det feminine og maskuline.
Om Din vært og forfatter
Inger Hjort, spirituel vejleder, MasterCoach, Dymanisk terapeut, certificeret protreptiker, samtalepartner og event manager. I efteråret 2024 påbegyndte hun desuden det 3 årige kursus, ‘Teologi for lægfolk’ på Diakonhøjskolen samt en 4 årig uddannelse som psykoterapeut ved HEG, Aarhus.
Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.
I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.

