Naturens orden. Hjertets lov. En fortælling om, hvordan naturen spejlede og støttede mit arbejde med værdiafklaring. Hvordan den guidede mig hjem til min essens og mine værdier som essentielle ledestjerner – i livet og i min forretning.

Vi var på en stille aftentur. Efterårets farver kunne anes i træerne som omgav os, og stien der førte ned til søen, hvor solens sidste stråler spejlede sig og efterlod guld på vandets overflade.

På turen passerede vi flere smukke gamle haver. Stilheden og disen efter flere timers regn omsluttede os. Mine øjne gled hen over scenen og blev fanget af en fugl.

Blot få meter væk sad den på græsset med et særligt udtryk, som fik mig til at stoppe op. Et kort øjeblik overvejede jeg, om den var syg. Lidt pinlig over ikke helt at genkende eller forstå, kaldte jeg på de andre.

‘Se’, sagde jeg til dem, mens jeg pegede og håbede, at de kunne forklare.

Men vi stod alle og kunne blot iagttage det sjældne syn. En sjælden invitation til at bevidne naturens orden.

Foran os udspillede sig en stille kamp om livet. Hovedpersonerne var en høg og en solsort.

På afstand så vi høgen sidde på brystet af solsorten. Bevægede solsorten sig, lignede det, at høgen blot trykkede lidt hårdere på solsortens brystkasse.

Efter nogle minutter var det overstået og høgen fløj op i de omkringliggende trætoppe med sit bytte. Snart faldt sorte fjer symbolsk til jorden.

Vores øjne fulgte med. For en kort stund vidne til naturens orden.

Mens vi fortsatte turen reflekterede jeg over det skete. Over naturens orden og den fysiske verden, hvor jeg lige nu træder mine skridt.

Jeg ønsker selvsagt ikke at være et billede på solsorten. Men lige så vigtigt ønsker jeg heller ikke at være et billede på høgen.

Naturen har sin orden. Må hjertet have sin lov.

Jeg gik med sætninger som:

Må det være naturligt at gøre plads til hinanden, så vi alle kan trække vejret frit og ubesværet.

Må det være naturligt at gå i verden i tillid til, at vi altid vil hinandens det bedste.

Må det være naturligt at hjertet er befriet for mistillid og bevæger sig let.

Pludselig faldt mit værdisæt på plads. Ro og tryghed.

Skabt i en ramme af åbenhed og frihed til at vise og dele hele mig – og du hele dig. I en ramme med ligeværdighed og et ønske om at ville hinandens det bedste i gensidig respekt og tillid. Og i en ramme hvor vi kan være ærlige, autentiske, transparente og samskabe med afsæt i vores forskellige kompetencer.

En ramme, som er fundamentet for, at jeg oplever ro og tryghed. Og derfra kan flyve frit, uanset jeg er solsort eller høg. Uanset jeg bevæger mig privat eller professionelt.

Præcis som jeg ønsker, at du kan bevæge dig frit. Uanset hvem du er!

Mit mål er, altid at indgå i fællesskaber med frihed og fællesskaber som løfter. Frihed til at jeg kan være mig, og du kan være dig. Et hundrede procent! Det bedste afsæt for at kunne lege, udvikle og løfte hinanden, mens vi samskaber. Og dukker uroen op, er der også frihed til at forlade fællesskabet uden at bebrejde, men blot give slip i kærlighed. Alternativet er at forlade sig selv.

Er du nysgerrig på, hvordan du kan bevæge dig mere frit, så connect gerne her eller på LinkedIn, hvor jeg blandt andet deler iagttagelser, refleksioner og podcast skabt med et ønske om at løfte både budskaber og mennesker.

Kærligst Inger