Malue Montclairre, smykkedesigner, clairvoyant og foredragsholder
Malue er optaget af, at vi som mennesker tager ansvar for vores egen bevidstgørelse og udvikling i forståelsen for, at vi er sjæle med en menneskelig oplevelse i dette liv. At vi fra vores reneste essens kan heale vores traumer, så vi kan elske os selv og dermed også kunne elske andre. Og at være vores potentiale og forblive i kindness uanset hvad livet giver os.
På kærlig opfordring fra Malue har jeg læst bogen “Den guddommelige matrix”, og det er med udgangspunkt i den, at Malue vil give sit bud på blandt andet:
- hvad det vil sige at alt er energi
- hvordan vi kan ændre vores ydre verden med udgangspunkt i vores indre
- hvilken forskel det kan gøre for den enkelte med denne visdom
- hvordan du kan arbejde med denne visdom for et andet liv
Jeg håber, at du kan lide podcasten og finder inspiration til at arbejde med de smukkeste energier.
Om Din vært og forfatter
Inger Hjort, spirituel vejleder, MasterCoach, Dymanisk terapeut, certificeret protreptiker, samtalepartner og event manager. I efteråret 2024 påbegyndte hun desuden det 3 årige kursus, ‘Teologi for lægfolk’ på Diakonhøjskolen samt en 4 årig uddannelse som psykoterapeut ved HEG, Aarhus.
Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.
I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.


