Maibritt Isberg Andersen
Lyt med til en samtale om blandt andet
- protreptik herunder dens oprindelsen og anvendelsesområder
- mod og sårbarhed
- om værdier og dyder
- hvordan vi styrker det personlige lederskab
- hvad hjertet hvisker, når vi bliver stille og kigger frem
En samtale som åbner op for en flig af den fine visdom og dybde, som jeg møder hos Maibritt. Og en samtale som jeg kunne have fortsat i timer. Fordi jeg oplever protreptikken som en smuk metode, som vi kan anvende, når vi ønsker at folde begreber og ord ud. Protreptikken bliver derfor samtidig en invitation til at udvide egen forståelse og indsigt – og dermed bidrager metoden til at åbne øjne og hjerter.
Samtalen udgives søndag den 1. december 2024.
Om Maibritt Isberg Andersen
Maibritt er stifter af og direktør i ZTRONG, foredragsholder, forfatter og eksistentiel samtalepartner. Virksomhedens omdrejningspunkt er protreptik. Det er en filosofisk, eksistentiel, dialogorienteret samtaleform, hvis formål er at skabe refleksion og nye erkendelser. Der er 10 konsulenter tilknyttet, som hver især har deres eget ansvarsområde.
Ved at benytte dig af filosofien, som et samtaleredskab, vil du stå stærkt i dit lederskab, for lederskab er følgeskab, og det kommer ikke af sig selv. Når du lærer at bruge filosofien i praksis, får du mod til at vise sårbarhed og være tro mod dig selv – du lærer at stå ved dine værdier og bruge dem som pejlemærker i din hverdag og i dit møde med medarbejderne. Vi vil hjælpe dig med at udvikle dig som menneske og gøre dig til en stærk, fejlbarlig, tillidsvækkende, nærværende, loyal og menneskelig leder, der sigter mod fællesskabet og altid ser og møder dine medmennesker dér, hvor de er.
ZTRONG tilbyder dig den fulde dannelsesrejse mod det filosofiske lederskab og vi brænder for at lære dig protreptik. ZTRONGs mission er at uddanne dig til at opnå større indsigt i, hvem du er, og give dig praksisnære redskaber via mesterlæreprincippet, så du kan få glæde af protreptikken i praksis – så du kan bruge samtaleredskabet til at skabe mening for dig, dine medarbejdere og din organisation.
ZTRONG ser fællesskabet som det bærende element i alt – og derfor ser vi det som et bærende fundament i alt, hvad vi gør.
Besøg ZTRONG og Maibritt
Tjek persongalleriet og se, hvem du kan møde i HjerteMod2025
Om Din vært og forfatter
Inger Hjort, spirituel vejleder, NORDLYS MasterCoach, samtalepartner og event manager.
Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.
I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.