Henrik Faaborg, terapeut, coach og healer

Henrik er indehaver af to virksomheder blandt andet Soul Academy, hvorfra han hjælper mennesker med at finde hjem i sig. Henrik arbejder som terapeut, coach, barsbehandler og healer,  og han støtter på fineste vis de, som ønsker at finde ind til sit eget lys og livsformål.

Henrik tror på, at de livskriser, som vi møder, kommer, når vi har brug for at flytte os – at ændre retning. Og at de kan være gaver til os som menneske.

Jeg har mødt Henrik ved flere lejligheder, og fik i sommeren 2017 mulighed for at få en session hos ham. Det blev en meget smuk oplevelse og en mulighed, som jeg ønsker flere må få. Derfor inviterede jeg Henrik ind til en snak om

  • livskriser og det som vi kan bruge dem til
  • hvordan vi kan komme igennem livskriser
  • hvad er vigtigt i livet
  • hvordan vi finder hjem og frem til vores livsformål

Jeg håber, at du finder inspiration til at begynde at undersøge, hvad der fylder dig med glæde og hvad der løfter dig. Og til at undersøge om der er områder, hvor du måske skal ændre kurs. Fordi jeg tror på, at vi alle har brug for at finde og eje vores eget lys. For herfra at sprede og dele dette med verden.

Lyt med på iTunes eller Podtail

Henrik Faaborg – At kigge ind for at finde hjem

Varighed: 23:21
Vært: Inger Hjort, CONNECTE

Lyt på iTunes & Podtail

Om Din vært og forfatter

Inger Hjort, spirituel vejleder, MasterCoach, Dymanisk terapeut, certificeret protreptiker, samtalepartner og event manager. I efteråret 2024 påbegyndte hun desuden det 3 årige kursus, ‘Teologi for lægfolk’ på Diakonhøjskolen samt en 4 årig uddannelse som psykoterapeut ved HEG, Aarhus.

Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.

I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.

Inger Hjort

BEVIDSTE STEMMER

Lyst til at være med i min gratis Facebook gruppe?