Om had og håb
Når jeg kigger ud i verden – den nære og den bag horisonten – ser jeg meget had. Det har mange udtryk. Og aftryk.
Og jeg spørger mig selv; ‘hvor kommer det fra?’
Jeg kender ikke svaret, men dykker jeg ned i den beslægtede følelse, vrede og dennes budskab, handler det om, at vigtige standarder eller regler er blevet overskredet. Af andre eller mig selv.
Gode standarder eller regler som bygger på sunde værdier. Eller dårlige regler og standarder – måske arvet, måske en del af en usund kultur som hverken tjener mig eller en større sammenhæng.
Den amerikanske forfatter Marianne Williamson skriver ‘Love is what we are born with – Fear is what we learn’. Ordene stammer fra bogen ‘A return to love’ og måske er det her, i den sætning, at vi finder årsagen til, at der er så meget had?
Jeg genkender frygten. Den eksistentielle frygt for ikke at være støttet. Ikke at være elsket for den jeg er. Og den frygt som kan dukke op, fx når kontoen er tom, når alvorlig sygdom opstår i den nærmeste kreds, eller når min søn tager afsted sent om aftenen. Og jeg genkender vreden og hadet. Også den som retter sig ind imod mig selv. Det sker, når jeg for en stund falder i søvn og glemmer, at jeg er altid allerede elsket. Elsket fordi jeg er født. Sat på Jorden i kærlighed. Elsket fordi jeg er. I erindring af dette erstattes de tunge tanker af dybfølt taknemmelighed.
Håbet, en positiv understrøm
Både frygt og had er dystre slægtninge til håbet. Hos disse ligger også muligheden. Muligheden for at det værste vil ske. Men også muligheden for at det, som jeg håber – det jeg drømmer om – bliver til virkelighed.
Når jeg kigger mig omkring, ser jeg (også) rigtig mange smukke handlinger, der gøder mit håb. Handlinger som kommer af kærlighed og næstekærlighed. Af troen på, at vi alle kan gøre en forskel.
Måske starter denne smukke adfærd netop med håbet?
“Håbet, en positiv understrøm i livet, som giver os kraft til at leve videre, selv når alt ser mørkest ud. Mennesket er ifølge Løgstrup ikke noget suverænt væsen, der kan løfte sig selv ud af fortvivlelsen. Men på trods af det har håbløsheden ikke den største tyngde. Livet i sig selv og andre mennesker kan have en fundamental påvirkning på os, når vi mindst venter det.”
Af religionsfilosof Bjørn Rabjerg her i et forkortet og tilrettet uddrag af en artikel, hvori der er henvisning til blandt andet K.E. Løgstrup og bogen ‘Den etiske fordring’.
Håbet sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op. Selv når håbløsheden hersker.
Fra bogen ‘Håb’ af Bertel Nygaard
Tak for det du bragte
Jeg tror, at vi som mennesker deler håbet. Måske filosofferne har ret, når de siger, at det først kigger frem, når håbløsheden er ved at tage over. Men jeg tror, at det bor i os alle. På samme måde som kærligheden. Hvad vi hver især håber eller drømmer om, er individuelt.
Mit håb, mine drømme er …
At vi alle lader hadet, vreden og angstens kåbe falde og i stedet mødes i respekt og kærlighed.
At krig aldrig bliver løsningen, når vi er uenige, men at dialog og en fælles undren i stedet vil vise vejen til at leve sammen i og med vores forskelligheder.
At vi alle kan lukke øjnene med fred i sind og krop. når dag bliver til nat, og den dag, hvor vi skal videre herfra.
Mit håb, mine drømme er …
… at vi alle atter vil huske, at vi altid allerede er elsket.
Tak for året 2023 og alt hvad du kom med. Og snart velkommen til 2024. Må drømme gå i opfyldelse ✨
Kærligst Inger
Foto: Arina Krasnikova & Mohammad reza Fathian (Pexels)
Den engel, jorden mindst kan undvære: Håbet, er kommet tilbage
Peter Bastian (som også er forfatter til bogen, ‘Altid allerede elsket’)
Om Din vært og forfatter
Inger Hjort, spirituel vejleder, NORDLYS MasterCoach, samtalepartner og event manager.
Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.
I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.
