Hanna Snorradóttir
-er født og opvokset i Island. Som en naturlig del af at være barn i dette barske landskab, fyldte den nordiske historiefortælling meget i Hannas barndom. Det betød af trolde og alfer samt tæt kontakt til naturen var en fast ingrediens i livet.
Hanna transformerede en dyb livskrise til en smuk opblomstring ved at fordybe sig i den nordiske fortælling igennem krop og dans. Med Brita Haugen som guide dansede Hanna sig igennem og ud af en svær depression.
Det er denne gamle visdom, som Hanna nu ønsker at brede ud til verden. Fordi hun tror på, at dette arbejde bidrager til blandt andet mindre stress, bedre selvværd, reduceret angst og mere livsglæde. Fordi naturen og dens visdom er så fundamentalt og essentielt for et godt liv.
I denne podcast snakker vi blandt andet om
- Hvilke konsekvenser det har for den enkelte, når kontakten til vores urkraft er for svag
- Hvorfor det er vigtigt at have adgang til denne urkrafte
- Hvad du kan gøre for at genskabe kontakten til både Moder jords og Fader himmels visdom og kraft – og forene det i hjertet
Jeg håber, at du kan lide podcasten og finder inspiration til at undersøge dette spændende felt. Jeg tror på, at det vil gøre en kæmpe forskel i vores verden, hvis vi igen fik adgang til denne smukke visdom.
Besøg Hanna på hendes website storydancing.com
Om Din vært og forfatter
Inger Hjort, spirituel vejleder, NORDLYS MasterCoach, samtalepartner og event manager.
Ud over at udgive podcast og skrive artikler indgår hun også i en lang række forskellige samarbejder omkring workshops, foredrag og events i ind- og udland. Alt sammen skabt med et ønske om at inspirere, de som er klar til at lytte. Og de som søger indsigt og bevidsthed om egne mønstre og overbevisninger.
I maj 2019 udkom hendes første bog, ‘Den Sensitive Elefant’. Det er en personlig beretning som består af korte tekster, hvor hun deler en række af sine spørgsmål og refleksioner fra sin udviklingsrejse i sin søgen efter fred.