At lade sig se i kongespejlet
At lade sig se i kongespejlet
– Protreptisk sommer workshop tirsdag den 24. juni 2025 med Maibritt Isberg Andersen som facilitator.
At bevæge og bevæges mens ord og begreber foldes ud
Der findes samtaler, der ikke blot informerer eller inspirerer – men transformerer.
Protreptikken er sådan en samtale.
På denne sommerworkshop inviterer Maibritt Isberg Andersen dig med ind i et rum, hvor vi taler om det, der virkelig betyder noget. Om værdier, begreber og menneskeliv – og om hvordan filosofisk nærvær og sproglig klarhed kan blive en konkret praksis i dit arbejde som leder, coach eller terapeut.
Protreptik er en eksistentiel, dialogisk samtaleform med rødder tilbage til de græske filosoffer. En samtalekunst, der spejler og bevæger – og som har potentiale til at skabe dyb resonans både i dig og i din organisation.
Workshoppen består af korte oplæg, guidede grupperefleksioner og individuelle øvebaner. Vi arbejder med samtaler, der kredser om ét centralt begreb – fx tillid, mod, robusthed eller håb – og undersøger det gennem protreptiske greb og lytning, der går tættere på.
Som deltager vil du få:
- En grundlæggende introduktion til protreptikkens metode og filosofi
- Konkrete erfaringer med at føre og indgå i protreptiske samtaler
- Inspiration til hvordan du kan bruge samtaleformen i din professionelle praksis
- Et refleksionsrum for dig selv – og et fællesskab med andre, der også vil dybere
Protreptik er et 2.500 år gammelt værktøj – og stadig et af de mest kraftfulde.
Det styrker livsduelighed, klarhed og menneskelig forbindelse – og det starter med én samtale.
Det praktiske
Tidspunkt: Tirsdag den 24. juni 2025, kl. 10.00-16.00
Sted: Svendborg (præcis adresse kommer snarest)
Pris: kr. 2.700 (inkl. moms) pr. pers. inkl. notesbog, let frokost samt kaffe, the og vand.
Tag en ven med og spar kr. 450 pr. pers.
Bemærk: Er der færre end 8 tilmeldte, udsættes workshoppen og pengene refunderes.
Om Maibritt Isberg Andersen
Stifter af ZTRONG, foredragsholder, forfatter og eksistentiel samtalepartner. Maibritt er direktør i ZTRONG og virksomhedens omdrejningspunkt er protreptik. Det er en filosofisk, eksistentiel, dialogorienteret samtaleform, hvis formål er at skabe refleksion. Maibritt ser fællesskabet som det bærende element i alt, og har derfor det som retning for alt, hvad hun gør.
Om din arrangør
Inger Hjort, stifter af connecte, Spirituel trainer (HEG), NORDLYS MasterCoach (stud), podcastvært, -producer og -tilrettelægger samt forfatter til bogen ‘Den sensitive elefant’. Inger har et ønske om fra sit virke at inspirere til selvobservation og -refleksion som en vej til vågen bevidsthed, et stærkt personligt lederskab og en oplevelse af indre fred og tryghed.
Vi ses i Svendborg
Kærligst Maibritt og Inger
Hvad er Protreptik?
Protreptik er en filosofisk, eksistentiel, dialogorienteret samtaleform, der tager afsæt i et begreb. Samtalens formål er, at protreptikeren faciliterer en proces, hvor der skabes refleksion og nye indsigter hos den anden. Samtalen afsluttes med et spørgsmål til efterrefleksion.
Som ledelsesværktøj skaber protreptik stor personlig udvikling, men giver også lederen et samtaleredskab, der kan forandre lederskabet. Det har betydning for lederen såvel som medarbejdere og organisation.
Ordet protreptik kommer fra det oldgræske protreptikos, der er dannet af pro- og trepein, som betyder at ”vende sig om mod” eller at ”dreje sig mod”. Via den protreptiske samtale vendes du mod dig selv, dine indre værdier, tanker og holdninger, men også mod fællesskabets værdier.
Samtalen har til formål at gøre dig klogere på dig selv, dine grundlæggende antagelser og holdninger til livet. De normer og værdier, du bevidst eller ubevidst lever efter. (Maibritt Isberg Andersen)
