Connecte – når ord skal ud over scenekanten

I 2012 stiftede jeg virksomheden hjortcomonline. I 2015 valgte jeg dog at skifte navn til Connecte.

Connecte, fordi det er det, jeg gør. Jeg connecter dig og din unikke viden med dit publikum, så de kan mærke dig, og du kan skabe den forandring, som du drømmer om.

Som advisor, sparringspartner og event manager hjælper jeg dig, der er soloselvstændig, ejerleder, speaker eller underviser med at komme endnu længere ud med dit budskab.

Jeg er drevet af et ønske om at ændre vores verden og efterlade en smuk klode til både mit eget og jordens øvrige børn, når jeg en dag skal herfra.

Mit bidrag, passion og mission er, at hjælpe og støtte dig så du kan dele din unikke viden og stemme med verden, for derved at skabe positive forandringer.

Jeg tror på, at vi sammen kan løfte bevidstheden og skabe en verden med mere ydmyge mennesker, som kan rumme hinanden og forskelligheden.  At vi sammen kan vi styrke lyset og kærligheden. Og herfra skabe en verden, hvor den enkelte lever og træffer beslutninger fra et mere kærligt og bevidst sted, og hvor vi lever med respekt og ansvar for den verden, som vi alle er en del af. At vi sammen kan skabe indre fred og derfra fred i verden.

Lad rejsen mod forandringer begynde!

“Inger worked for Wi-Fi NOW Events for 2 years as event director. Inger is a dedicated professional with excellent all-round marketing & admin skills and (this is important!) she excels in managing clients and building strong customer relationships based on genuine care and interest. We were privileged to have her and I can only recommend her highly.”

Claus Hetting, CEO & Founder, Wi-Fi NOW Global (Hetting ApS)

Inger Hjort, Kvinden bag Connecte

Mit største drive er at gøre en forskel og hjælpe andre med at få mere succes. Jeg elsker at bevæge mig rundt og møde nye mennesker. Jeg er nysgerrig og åben – og let at begejstre.

Jeg har i mere end 12 år, og siden 2013 som selvstændig konsulent, arbejdet med administration, kommunikation, markedsføring og event management. Med mig har jeg et kæmpe netværk primært opbygget ved at deltage i eller arrangere foredrag, kurser og events i ind- og udland.  Samtidig har min involvering i frivilligt arbejde også beriget mig med mange spændende kontakter og opgaver.

Mine topværdier er ro og tryghed.

For mig opstår det, når rammen er åbenhed og frihed til at vise og dele hele mig – og du hele dig. Når vi mødes i gensidig respekt og tillid og med et fælles ønske om at ville hinandens det bedste. Når vi kan være ærlige og autentiske, og deler en holistisk tilgang og forståelse. Når vi i et ligeværdigt partnerskab samskaber med afsæt i vores forskellige kompetencer.

Først når denne ramme på plads, bliver der frihed til til at kunne fokusere på kerneopgaven, at facilitere og transcendere.

Jeg ved, at min succes ikke afhænger af, hvad jeg siger, men hvad jeg gør og hvordan jeg gør det. Når du samarbejder med Connecte, er mine topværdier altid i spil. Jeg arbejder med høj integritet og med samme forventning til mine samarbejdspartnere.

Disse er primært

  • beskæftiget med formidling af viden og produkter som hjælper mennesker og dermed gør en positiv forskel i verden. Møder jeg et menneske, som inspirerer mig, og som deler mine værdier og livsanskuelse, så indgår jeg gerne et samarbejde, hvis vi sammen kan løfte din og min forretning,
  • etablerede virksomheder med sund økonomi, som kender både sit eget og mit værd,
  • holistiske mennesker som ved, at nogle gange findes svaret i et excelark og andre gange i hjertet. Mennesker som tager ansvar for eget liv, egen adfærd og følelser.

Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også besøge min profil på LinkedIn – jeg connecter meget gerne.