Få stærke vinger som bærer dig og din forretning, og et kort som viser din vej

Del dit budskab med verden og gør den forskel, som du drømmer om

For at komme ud med din unikke viden og budskab, er der mange greb og discipliner, som du bør kende. Online og offline.

Det kan lyde uoverskueligt, men med overblik og indsigt er du godt på vej.

I denne artikel deler jeg både erfaringer og anvisninger til, hvordan du sikrer, at dit unikke bidrag til verden kommer ud og gør den forskel, som du drømmer om.

Jeg har opdelt det i to faser

  1. Fundamentet – din stemmes vinger
  2. Din strategi – kortet som viser vejen

Mit mål med artiklen er, at du får det overblik, som gør dig i stand til at lave en plan for, hvordan du får din stemme delt med verden bedst muligt.

The Human Voice is the most perfect instrument of all!

Arvo Pärt

I mere end syv år har det været min mission og passion at hjælpe soloselvstændige og virksomhedsejere med at få delt deres unikke budskab og produkt med verden, og dermed gøre den forskel som de brænder for.

Jeg hjælper med at skabe overblik, indsigt og struktur i forhold til de nødvendige skridt.

Min erfaring er, at det giver ro.

Ro, fordi du ved præcist, hvad du skal gøre.

Ro til (også) at kunne at fokusere på innovation og forretningsudvikling, samtidig med at du styrker dine kunderelationer.

Og det styrker din forretning, så du kan tjene penge, samtidig med at du hjælper de mennesker, som søger lige præcis din viden.

En bæredygtig forretning har brug for to ben;
et holistisk og et økonomisk.

To ben, som giver dig mulighed for
‘at gøre godt og gøre det godt’.

Stærke vinger som kan bære dig og din forretning

Fase 1 og dermed første step er at få bygget dit fundament. Jeg kalder det din stemmes vinger. De skal være stærke for at kunne bære dit budskab ud i verden.

Din stemmes vinger er her din hjemmeside.

Det er der, du skal opbygge et univers, som skaber så meget tillid mellem dig og de som besøger siden, at de åbner deres hjerter og overgiver sig til dig og den viden og læring, som du kommer med. Det som kan hjælpe dem til forandring.

Som de fleste holder jeg meget af personlige møder, men i dag skal vi også være tilgængelig online. Fordi dine kunder søger online.

Det gælder uanset, hvor de er i deres købsrejse.

  • Nogle søger inspiration og ny viden
  • Nogle søger hjælp til en spe